Dronningborg Vinimport

Vin fra Alsace til New Zealand

  • Full Screen
  • Wide Screen
  • Narrow Screen
  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size

... 5 stjerner Vinavisen.dk

Vi har fornøjelsen af at kunne præsentere de af vore vine som har opnået topkarakteren 5 stjerner ved Vinavisen.dk:

vinavisen5stjernerlillelogo

Her er uddybende forklaring fra Vinavisen til hvordan de uddeler karakterer:

Citat:

"
Her er smageholdets deltagere umiddelbart enige om, at dette er en virkelig dejlig vin til prisen, en vin, som vi med glæde vil skænke for andre, og som vi er sikre på, at langt de fleste af vore læsere vil blive glade for at drikke.

Får en vin kun én eller to stjerner, skriver vi ikke om den. Nogle har ment, at vi også burde skrive om de dårlige vine. – Vi er da meget interesseret i at vide, hvilke vine vi bør undgå, lyder det.
Det forstår vi umiddelbart. Men der er jo mange vine i denne verden, som ikke er værd at drikke, og vi ønsker ganske enkelt ikke at spilde vore læsere tid og telefonregning med beskrivelser af sådanne vine, blot fordi de tilfældigvis har passeret vores glas.
Og så er der jo også det faktum, at vores smagepanel består af mennesker. Der kan være vine, som vi er uretfærdige overfor – fordi vi har en skæv dag, ikke kan lide druen, synes etiketten er skandaløst grim ... eller fordi den smagte flaske ganske enkelt er angrebet af en snert propsyge. I stedet for at beskrive en sådan vin som rædselsfuld er det bedre ikke at skrive om den – og i stedet ofre tid og kræfter på vine, som vi er glade for.
Vi mener kort sagt, at det er vigtigere at fortælle, hvad vore læsere kan drikke med glæde – end hvad de ikke bør drikke. Eller som vor gode kollega på Børsen, Ole Troelsø, siger: – Det er vigtigere at vise vej til de gode flasker end at pege fingre ad de dårlige.
Dette har medført, at vi har mange vine til topkarakteren 5 stjerner, og det er vi kun glade for. Så gør vi også vore læsere glade – her er der virkelig gode flasker at vælge imellem!
Hvis vi imidlertid udregner det gennemsnitlige antal stjerner på alle de smagte vine, så lander det som regel på mellem 3,0 og 3,7 stjerner, og det kan vel egentlig ikke siges at være så usædvanligt." Citat slut

 

vinavisen5stjernerpaaraekke

Robert, Domaine de Fourn, Blanquette de Limoux, Brut, Frankrig, 2008
79 kr., Dronningborg Vinimport
Mousserende vin med fine, stadige bobler og god, frisk frugt. Dertil en fin lille sødme. Et rigtig godt glas til en rimelig pris.
Smagt i 2011/3    www.vinavisen.dk

vinavisen5stjernerpaaraekke
Ata Rangi, Sauvignon Blanc, Martinborough, New Zealand, 2009
98 kr., Dronningborg Vinimport
Frisk og frugtagtig hvidvin i fin balance. Tør, men alligevel med en lille sødme. Dertil mange facetter - pære, grape, passionsfrugt ... Flasken har skruelåg.
Smagt i 2010/49   www.vinavisen.dk

vinavisen5stjernerpaaraekke
Petrie, Ata Rangi, Chardonnay, Martinborough, New Zealand, 2009
149 kr., Dronningborg Vinimport
Kan man lide lidt markante fadtoner i en hvidvin, så er denne hvidvin sagen. Det er en flot vin, der ud over smagen af fad har en god, frisk frugt, som spiller op imod egetræet. Det vil være en god idé at dekantere vinen et par timer før måltidet. Og hvis man gemmer noget til næste dag, som vi prøvede, vil den faktisk smage en tak bedre. Flasken har skruelåg.
Smagt i 2010/51   www.vinavisen.dk

vinavisen5stjernerpaaraekke
Craighall, Ata Rangi, Chardonnay, Martinborough, New Zealand, 2008
199 kr., Dronningborg Vinimport
Superlækker, blød hvidvin med et bredt smagsspektrum og fine fadtoner. En stor vin. Flasken har skruelåg.
Smagt i 2011/4   www.vinavisen.dk

vinavisen5stjernerpaaraekke
Summer Rosé, Ata Rangi, Merlot, Martinborough, New Zealand, 2009
98 kr., Dronningborg Vinimport
December er ikke det rette tidspunkt at smage en vin ved navn Summer Rosé. Men lad os bare få den ind i databasen, nu den har passeret vore glas. Vinen har en rubinrød farve og en frisk og krydret bærsmag. En glimrende vin til sommermad - når den tid kommer. Flasken har skruelåg.
Smagt i 2010/52   www.vinavisen.dk

vinavisen5stjernerpaaraekke
Crimson, Ata Rangi, Pinot Noir, Martinsborough, New Zealand, 2009
139 kr., Dronningborg Vinimport
Lækker rødvin med meget fin Pinot-karakter - saftig, cremet, fløjsblød. Flasken har skruelåg
Smagt i 2010/50    www.vinavisen.dk

vinavisen5stjernerpaaraekke
Ata Rangi, Pinot Noir, Martinborough, New Zealand, 2009
299 kr., Dronningborg Vinimport
En rigtig Pinot. En fortræffelig Pinot. En elegant krystalren smag med glatte muskler. Lækker. Flasken har skruelåg.
Smagt i 2011/1   www.vinavisen.dk

 



Dirler-Cadé Edelzwicker 2012 Reserve (100cl)

Dirler-Cadé Edelzwicker 2012 Reserve (100cl) Topkarakter 5 stjerner i Vinavisen.dk Kun kr 99 per flaske ved 6 flasker eller flere. Lækker frisk hvidvin.Produceret på druer der er økologisk og biodynamisk dyrkede. Produktdetaljer
DKK109,00
DKK99,00
De sparer: DKK10,00



Featured Products


You are here: Online butik ... 5 stjerner Vinavisen.dk